Philips Hue Dimmer Switches
Hvis du har Philips Hue-belysning i dit hus, kender du allerede til de mange muligheder, du har for at tidsindstille din belysning. Det gælder oftets forskellige lys-scener og styre lyset i dit hus fra din telefon. Med en Hue Dimmer Switch gemmer der sig flere muligheder – det handler dette blog-indlæg om.
Udskiftning af de “gamle” kontakter
Da systemet kræver, at der altid er strøm til pærerne, er de gammeldags lyskontakter typisk altid tændt. Dette er nødvendigt så man altid kan tænde og slukke lyset fra sin telefon. Men man finder hurtigt ud af, at det stadig kan være rigtig rart at have fysiske kontakter rundt omkring i sit hus. Derfor skal man bruge en Hue Tap eller en Dimmer Switch. I dette indlæg vil jeg dog fokusere på Dimmer Switches.
En Dimmer Switch er en trådløs kontakt og kan sættes op, hvor man vil. Mange vælger at tænde de gamle kontakter og derefter sætte blænddæksler på og derefter sætte Dimmer Switches ovenpå eller ved siden af. Herved undgår man at kan komme til at slukke de gamle kontakter ved en fejl, og Hue kontakten bliver den nye permanente lyskontakt i rummet.
I Philips Hue appen har du mulighed for at bestemme, hvad der skal tænde, når du trykker på knappen. Du kan også indstille tænd-knappen til at skifte mellem forskellige scener, når du trykker flere gange på knappen. Philips egen app er dog ret begrænset i programmeringsmulighederne.
Mange flere muligheder for at indstille sine Dimmer Switches
Hvis du gerne vil have lidt flere muligheder for at programmere dine kontakter, kan jeg varmt anbefale appen iConnectHue til iOS.
Med iConnectHue får man mange flere muligheder for at indstille sine Dimmer Switches. Du kan lægge op til 5 forskellige scener ind på hver af de 4 knapper. For hver knap kan du også have en bestemt scene, hvis man laver et langt klik (ca. 1 sek.). Det giver op til 24 forskellige scener, du kan trigge fra en enkelt Dimmer Switch. Et enkelt klik på tænd-knappen tænder måske din standard fuldlys-scene. 2 klik efter hinanden tænder måske en aftenscen. 3 klik efter hinanden tænder en helt tredje scene. Men en smart funktion gør, at kontakten kan nulstille efter 10 sekunder. Næste gang nogen kommer forbi, er klik 1 stadig scene nr. 1 og ikke scene nr. 4.
Men det behøver ikke at være 5 forskellige scener pr. knap. Det kan også være forskellige rækker af handlinger. F.eks. et enkelt klik på dæmp-ned knappen kan både; slukke lyset i kontoret, tænde en bestemt scene i stuen, dæmpe lyset i køkkenet med 50% og starte en sleep-timer i hele huset på 60 minutter.
Der er også mulighed for at få knapperne til at gøre forskellige ting på forskellige tidspunkter af dagen. Du kan derfor f.eks. have en standard scene i løbet af dagen, men når du trykker på tænd-knappen efter kl. 20.00, så er det i stedet din aften-scene, der tænder.
iConnectHue
I mit eget setup har jeg med iConnectHue sat mine kontakter op til, at et enkelt klik på tænd tænder lyset i det rum, kontakten er i. Et langt klik på tænd, tænder lyset i hele huset. På samme måde slukker jeg lyset i det rum, kontakten er i, med et enkelt klik på sluk. Jeg slukker lyset i hele huset med et langt klik på sluk-knappen. På den måde kan jeg tænde alt lys og slukke alt lys i huset på alle kontakter. Og jeg kan bare gå hen til den nærmeste kontakt og slukke alt lys, med et langt klik, når jeg skal hjemmefra.
iConnectHue har mange flere funktioner, end dem der vedrører Dimmer Switches. Du kan f.eks. gruppere den samme pære i flere rum. Således kan en enkelt pære være en del af eksempelvis følgende grupper – stue, køkken alrum og underetagen.
I appen er der avancerede timere, mulighed for at lave dine egne lys-animationer, lave mere avanceret styring af den nye Hue Motion og meget mere.
iConnectHue koster 39 kr. i app store. Den er efter min mening pengene værd, hvis man gerne vi have lidt mere kontrol og funktionalitet ud af sit Hue-system.
Har du gode erfaringer med andre apps til Philips Hue, må du meget gerne skrive om det i kommentarfeltet neden under.