Hos Smarter Life har vi primært fokus på intelligente belysningsprodukter fra Philips. Det har vi fordi Philips gennem innovativ produktudvikling og vedholdende fokus på kvalitet er en stærk trendsætter på området. Måske prisen er lidt højere end konkurrerende produkter – men det ofrer mange gerne for pålidelighed og kvalitet.
Viser 1 - 24 af 141 produkter
For Philips Hue Lyskilder, Kontakter og Sensorer gælder det, at intelligensen er indbygget i selve konstruktionen af produktet. Produktet (eksempelvis pæren) kommunikerer via ZigBee radio-protokol direkte med Hue Bridgen. Hue Bridgen er hjernen i din Philips Hue installation, og den er tilkoblet din router, som danner bro til internettet. Din WiFi-router er også tilkoblet din internet-router (ofte er internet- og WiFi-router én og samme enhed), og således er kommunikations-linjen fra din Smartphone til dit Hue produkt skabt – hvad enten du betjener systemet via WiFi signalet i hjemmet eller via det mobile netværkssignal (3G, 4G …) når du er væk hjemmefra. Philips appen, hvorfra det hele styres, giver en betjeningsvenlig og intuitiv opsætning og kontrol af det intelligente lys.
Du kommer nemt i gang med Philips Hue og din Smart Home belysning. Det kræver hverken ændringer i din eksisterende el-installation eller behov for elektriker. Det kræver blot 3 meget enkle trin - så har du hurtigt skabt et fundament for din første Hue installation, som nemt kan udvides med flere lamper, pærer, kontakter og sensorer. Vi anbefaler at du kigger på de mange startpakker, som findes i Philips produktudvalget. De indeholder alt hvad du skal bruge for at komme i gang.
Trin 1: Aktivering
Udskift den gamle pære med din nye Philips Hue pære og tænd for lampen så pæren får strøm. Hvis det er en Hue lampe du har købt, så monterer du lampen, sætter stikket i kontakten, og tænder for strømmen - nøjagtig som var det en "almindelig" lampe.
Trin 2: Tilslut Bridgen (broen)
Sæt strømkablet i broen og tænd for strømmen. Bridgen starter automatisk. Herefter tilsluttes det medfølgende netværkskabel til switchen på din WiFi router.
Trin 3: Installer Hue-appen
Download Philips Hue appen fra Google Play Store eller App Store, og opret din (gratis) konto. Når du har sikret dig at din smartphone er tilsluttet samme WiFi-netværk (som det netværk du netop har tilsluttet din Bridge), så vil du i appen kunne finde både Bridge og den pære/lampe du netop har installeret. Så er du i gang og kan opsætte din første styring.
Installation af Startpakke
Tilføj lyskilder
Opsætning af scener
Philips Hue lyskilderne findes i tre grundlæggende typer White (W), White Ambiance (WA) og White & Color Ambiance (WCA). Fælles for dem alle er at de kan opgraderes via software, og at de har en levetid på 25.000 timer. Om lyskilderne skal du vide følgende...
Philips Hue lyskilderne udkommer med forskellige sokkeltyper, som matcher standard lamper. Sokkeltyperne er GU10 EUR, B39 E14 og A60 E27. De tre sokkeltyper danner sammenhæng til de tre lyskildetyper som vist nedenfor. Bemærk at White ikke fås med B39 E14 sokkel.
White
"Nem styring og komfort"
Lyser i én nuance af hvid med en varm hvid farvetemperatur på 2700 K, nøjagtig som de almindelige gammeldags glødepærer. Lysstyrken kan reguleres vha. Philips Hue Dimmer Switch eller App. White vælger du hvis du "blot" ønsker en behagelig varm hvid farve, som kan reguleres i lysstyrke.
White Ambiance
"Lys tilpasset dit behov"
Her tager du skridtet videre i forhold til White. White Ambiance lyser i alle nuancer af hvid, fra varm til kold hvid farve, med en farvetemperatur mellem 2200-6500 K.
White and Color Ambiance
"Ubegrænsede muligheder"
WCA lyser i alle nuancer af hvid, fra varm til funktionelt kold hvid farve, med en farvetemperatur mellem 2200-6500 K. Dertil kommer et spektrum på 16 mio. farver.
Smarterlife.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om vores Privatlivspolitik.
Close